Tlf: +45 7623 4400 Brug for hjælp? Ring til os på +45 76 23 44 00

Ikke på lager? Bestil alligevel - Ring for leveringstid
Bestil inden kl. 15:00 og modtag næste hverdag (fredag inden kl. 14:00)
Jobopslag: Produktansvarlig for måle- og testudstyr til højspænding
Mette Honoré Poulsen - 25/08/21

Vi oplever i øjeblikket stor efterspørgsel på vores produkter indenfor måle- og testudstyr. Derfor har vi brug for en dygtig produktansvarlig, som vil komme til at arbejde med alt lige fra produktimplementering til rådgivning af vores produkter. Vi søger en person med en solid el-teknisk baggrund – gerne en som har kendskab til forsyningsbranchen. Vi forestiller os, at du er uddannet installatør, maskinmester eller elektronik-tekniker.

Opgaver

Som produktansvarlig er dine hovedopgaver at implementere, rådgive og supportere vores kunder og sælgere. Du skal i hverdagen samarbejde med gode kolleger. Du skal trives med at arbejde med produktansvar og have lyst til at yde teknisk support, både praktisk og pr. telefon, samt stå for serviceordrer til leverandører. Du kommer til at håndtere alt lige fra implementering af måle- og testudstyr, til tilbudsgivning og ordrehåndtering, samt leverandørkontakt.
 
  • Du trives med at supportere salgsorganisationen og ekspedere kunder over telefonen omkring måletekniske produkter, priser og tilbudsgivning.
  • Du bliver medansvarlig for vores leverandører på måle-og testudstyr.
  • Rådgive kunderne i fagtekniske løsninger vedrørende brydertest, kabeltest (VLF, TD/PD), transformertest (olietest, FRA, PD/TD), relæafprøvning mv.
  • Du skal implementere nye produkter og samarbejde med marketing omkring markedsføring af produkterne.
  • Du skal forberede dig på, at der kan forekomme rejseaktivitet.

Kvalifikationer

Som produktansvarlig hos Cabicon a/s besidder du høj arbejdsmoral og er proaktiv, når det gælder om at opsøge ny viden.
 
  • Vi forestiller os, du er uddannet: Installatør, maskinmester, elektronik-tekniker eller lign.
  • Du skal trives med produktansvar og internt salg.
  • Det skal falde dig naturligt at yde en god service overfor kunder, såvel som kolleger.
  • Det er en fordel, hvis du har kendskab til Office-pakken, NAV og CRM.
  • Erfaring med rådgivning/salg til kunder i forsyningsbranchen er en fordel.
  • Du skal have gode kommunikationsevner både på skrift og i tale.
  • Du behersker engelsk i henholdsvis skrift og tale.

Personlige egenskaber

Du skal søge jobbet, hvis du kan lide at have produktansvar og samarbejde med leverandører, kunder og sælgere. Du kommer af og til med interessante idéer, som kan medvirke til at øge salget.

Vi tilbyder

En attraktiv stilling som produktansvarlig i en professionel og vækstorienteret virksomhed. En uformel tone blandt gode kolleger, hvor man hjælper hinanden og samarbejder om, at vi skal lykkedes. Lønpakken er attraktiv med blandt andet pensionsordning, sundhedsforsikring mm. Arbejdstiden er mandag til torsdag kl. 8-16.00 og fredag kl. 8-15.00, men der kan forekomme rejseaktivitet.

Løn og ansættelsesvilkår

Der er tale om en fast stilling på fuldtid. Lønnen forhandles individuelt og efter kvalifikationer.

Yderligere information

Vi indkalder løbende til samtaler.

Har du spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte: Stærkstrømsingeniør Søren Haslev på tlf.nr.: 2924 6045 eller personaleansvarlig: Mette Honoré Poulsen på tlf.nr.: 5155 8220.

Ansøgning + CV sendes via "Søg jobbet online" funktionen på Jobindex, på linket nedenfor.
Find opslaget her

 
 

Om virksomheden

Cabicon er en professionel distributør af el-tekniske produkter til det danske el-marked. Cabicon henvender sig både til grossister, installatører og industrivirksomheder. Derudover henvender de sig også til forsyningsselskaber herunder vind- el- og offshore-branchen, som efterspørger en høj kvalitet til konkurrencedygtige priser – Cabicon har et stærkt produktprogram og et højt serviceniveau.

Tilbage til oversigten