Tlf: +45 7623 4400 Brug for hjælp? Ring til os på +45 76 23 44 00

Ikke på lager? Bestil alligevel - Ring for leveringstid
Bestil inden kl. 15:00 og modtag næste hverdag (fredag inden kl. 14:00)
Cabicon er klar til fremtidens udfordringer
Frederik Tingkær - 05/07/18



Cabicon er klar til fremtidens udfordringer

Tilbage i april blev Cabicons ledelsessystem vurderet, om det var klar til Stage 2, hvor indstillingen til selve ISO 9001 certificeringen skulle finde sted. Det blev godkendt med blot få undtagelser og det videre arbejde kunne fortsætte.

Den 28. juni skulle systemet for alvor stå sin prøve – dagen hvor vi måske ville blive indstillet til certificering. Den største prøvelse var at få hele firmaet til at bruge OG forstå værdien af systemet. Det har været en udfordring, som vi må erkende ikke sker hen over natten. Men når det så er sagt, så har alle været en aktiv del af at skabe og forme systemet, så det bliver vores eget. Et system som helst ikke skal ligge i skuffen og samle støv og først findes frem ved re-certificering, men derimod bruges aktivt i vores hverdag. Det har været et vilkår og en betingelse fra begyndelsen af.

En betingelse som også vores eksterne konsulent Thomas Merrild Jensen var stor fortaler for. Thomas Merrild Jensen har været en god support og støtte hele vejen igennem. Han har holdt fast i, at det er vigtigt, at vi selv udarbejder det system, der giver mest mening for os som virksomhed. Samtidigt har han sikret, at vi er kommet i mål med de ting, der skal til for at opfylde kravene ift. ISO 9001:2015 standarden.  Det har været en fornøjelse at samarbejde med Thomas og vi kan kun give ham vores allerbedste anbefalinger herfra.

Vi blev den 28. juni indstillet til certificering med 0 afvigelser – så jo, vi er pænt stolte og glade over, at vores system virker, bruges og giver mening ift. det arbejde vi går og laver i vores hverdag. Cabicon er klar til fremtidens udfordringer.
 

Tilbage til oversigten