Tlf: +45 7623 4400 Brug for hjælp? Ring til os på +45 76 23 44 00

Ikke på lager? Bestil alligevel - Ring for leveringstid
Bestil inden kl. 15:00 og modtag næste hverdag (fredag inden kl. 14:00)
Vi søger ny regnskabsansvarlig
Mette Honoré Poulsen - 12/06/17

Virksomheden
Igennem de sidste 9 år er vi vokset til en virksomhed med 13 ansatte. I de nye flotte lokaler i Tietgenbyen hersker en god og uformel atmosfære, hvor der er fokus på medarbejdertrivsel. Vi har styr på økonomien og processerne, men da én af vores kolleager har søgt nye udfordringer, står vi og mangler en selvstændig og proaktiv regnskabsansvarlig.
 
Stillingen
I samarbejde med vores nuværende bogholder får du ansvaret for hele økonomifunktionen. Du vil få en nøglerolle i forhold til bogholderiopgaver samt periode- og årsregnskab. Du trives ved at arbejde selvstændigt og kan agere sparringspartner for virksomhedens ejere. Udover moderselskabet får du også ansvaret for regnskab for to mindre datterselskaber, hvor af det ene ligger i Polen. 
 
Dine personlige kvalifikationer
  • Har godt overblik, gode samarbejds- og koordineringsevner
  • Er ansvarsbevidst og har stor ordenssans
  • Er positiv og altid klar til at hjælpe dine kolleger

Arbejdsopgaver
  • Løbende afstemninger
  • Udarbejdelse af månedsrapporter og udkast til årsregnskab
  • Udarbejdelse af drifts- og likviditetsbudgetter, opfølgning og analyse
  • Udarbejdelse af finansdelen af bestyrelsesrapporten
  • Udarbejdelse af salgsstatistikker
  • Kontakt til revisor, bank, forsikrings- og pensionsselskab
  • Kontakt til bogholderen i Polen, samt revisor
  • Lønudbetalinger
  • Momsregnskab
  • Periodiseringer
  • Indberetninger til SKAT, Intrastat, virk.dk m.fl.
  • I ferie- og sygdomsperioder forventes du at tage del i bogholderimæssige opgaver
  • Diverse administrative opgaver
 
Dine faglige kvalifikationer
  • Relevant økonomisk uddannelse
  • Min. 5 års erfaring fra lignende stilling
  • Kan begå dig på både dansk og engelsk i skrift og tale
  • Her erfaring med Navision, E-conomic og Office-pakken
 
Løn og ansættelsesvilkår
Der er tale om en fast stilling på deltid/fuldtid – afhængig af den rette person. Lønnen forhandles individuelt og efter kvalifikationer.
 
Tiltrædelse
Vi indkalder løbende til samtaler. Du kan tiltræde senest 1. september 2017.
 
Har du spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte:
Personaleansvarlig: Mette Honoré Poulsen på Tlf.nr.: 76 23 44 00 eller mhp@cabicon.com
 
Ansøgning + CV sendes til mhp@cabicon.com

Tilbage til oversigten