Bestil inden kl. 15:00 og vi sender samme hverdag
(fredag inden kl. 14:00)

Fragtfrit ved online køb over 800 kr. ekskl. moms
Gælder GLS business parcel pakkelevering i Danmark

Ikke på lager?
Bestil alligevel og ring for leveringstid

I den kommende tid arbejder vi med vores rabatstruktur. Oplever du fejl eller har du spørgsmål til priser, så kontakt os endelig.

Kursus i Test og Analyse af Højspændingskabler

Oplever du også udfordringer med højspændingskabler?

De stigende krav til driftssikkerhed, dokumentation og tekniske kompetencer, giver mange virksomheder udfordringer.

Hos Cabicon taler vi jævnligt med virksomheder, der møder stigende krav til driftssikkerhed, dokumentation og tekniske kompetencer. Mange søger et mere præcist billede af deres kabelanlægs tilstand for at undgå uplanlagte driftsstop, sikre korrekt idriftsættelse og styrke deres vedligeholdelsesstrategi. Samtidig har flere behov for at opdage fejl tidligere og forstå, hvordan TD-, PD‑ og VLF‑målinger kan bruges aktivt i driften.

Det skaber et voksende behov for både pålideligt testudstyr og den rette kompetence til at anvende det. Derfor tilbyder vi hos Cabicon både avanceret testudstyr fra b2 electronics og adgang til et specialiseret kursus i test og analyse af højspændingskabler ved Rohde Consulting. Kombinationen giver dig et solidt grundlag for at arbejde mere effektivt og sikkert – og sikre stabile, veldokumenterede kabelinstallationer.

Typiske udfordringer inden for test og analyse af HV kabelinstallationer

Det er typisk de samme udfordringer, vores kunder oplever. Herunder kan du se de vigtigste – måske du oplever nogle af de samme udfordringer?

 

  1. Oplever du kappefejl på nye installationer? 
    Kappefejl er en af de mest tidskrævende fejltyper – og ses overraskende ofte på helt nye kabelanlæg. Fejlene skyldes typisk forkert håndtering af kabel ved udlægning/rørgennemføring hvor f.eks. en sten kan gøre stor skade. Hvis kablet har en kappe der ikke er intakt, vil det resultere i vandindtrængning, hvilket på sigt kan medføre jordfejl/isolationsfejl på kablet.


  2. Oplever du, at viden om HV‑test kun ligger hos én eller få – og at nye medarbejdere ikke bliver ordentligt oplært?
    Mange virksomheder er sårbare, fordi viden om kappetest, heraf lokation, fejlanalyse, reflektionsteori, VLF-test samt TD- og PD- test og analyse kun findes hos få medarbejdere. Det betyder, at nye medarbejdere ikke bliver oplært tilstrækkeligt eller at testproceduren udføres forskelligt fra person til person. Vi hører også ofte, at vigtige beslutninger baseres på erfaring frem for metode, og at virksomheden bliver afhængig af én kritisk nøgleperson.


  3. Oplever du øgede krav til dokumentation og test af HV‑installationer
    Elselskaber, vindmølleoperatører, datacentre og industrien kræver i dag oftere tydelig dokumentation, klare vurderinger og brug af højspændingskabel test og analyse som standard. Det stiller højere krav til dig – både udstyrsmæssigt og kompetencemæssigt.

Testudstyr og analysemetoder

Cabicon er officiel b2 electronics distributør i Danmark og forhandler avanceret kabeltest- og analyseudstyr. Udstyret fra b2 electronics er udviklet til professionel feltbrug, det sikrer høj driftsstabilitet og præcis diagnostik. Ydermere er udstyret fra b2 electronics kompakt konstrueret og dermed velegnet til test på site.

3‑dages kursus i Test og Analyse af Højspændingskabler

Som supplement til udstyret tilbyder vi i samarbejde med Rohde Consulting adgang til et praktisk orienteret og fagligt solidt 3-dages kursus, hvor du lærer:

  • Principperne bag VLF-, Tan Delta- og PD‑målinger
  • Korrekt opsætning af målesystemer
  • Fejltyper og nedbrydningsmekanismer
  • Refleksionsteori (TDR)
  • Analyse af kabeldata og PD‑signaler
  • Udarbejdelse af arbejdsprocedurer og rapporter
  • Case baseret læring baseret på reelle kabelanlæg

Hvorfor samarbejde med Cabicon og Rohde Consulting?

  • Cabicon er b2 electronics partner i Danmark og har stor erfaring i at sælge, rådgive og yde service til det avancerede testudstyr
  • Cabicon tilbyder dansk support og rådgivning dagligt kl 8-16 (fredage kl. 15)
  • Cabicon udbyder i samarbejde med Rohde Consulting kurser med høj faglighed og praktisk tilgang
  • Fokus på fejldetektion, dokumentation og metode
  • Helhedsløsninger: udstyr + software + træning
  • Mulighed for demo, test, rådgivning og sparring

Vi hjælper dig med at skabe driftssikre og dokumenterede kabelinstallationer – og reducere risikoen for fejl, afbrydelser og usikkerhed.
Bo Rohde

Elingeniør Bo Rohde Pedersen

 

Hvem er kurset relevant for?

  • Elselskaber
  • Vindmølleoperatører
  • Installatører og servicevirksomheder
  • Industrivirksomheder
  • Teknikere og ingeniører
  • Kunder som allerede har b2 electronics udstyr
  • Nye medarbejdere som skal oplæres i HV‑test
  • Teams der ønsker mindre sårbarhed og større metodeforståelse 

Hvad siger andre kursusdeltagere om Bo Rohde’s kurser:

Rohde Consulting afholder en lang række kurser med højt fagligt niveau til teknisk personale indenfor energidistribution. Se herunder hvad andre kursister har sagt om Bo Rohdes kurser:

Kontakt Cabicon

Vil du høre mere om udstyr fra b2 electronics,
ønsker du en demonstration eller vil du tilmeldes kurset?

Søren Haslev
📧 sh@cabicon.com
📞Tlf. 76234400

Testudstyr til analyse og vedligeholdelse af højspændingskabler

Vi forhandler b2 electronics testudstyr til analyse og vedligeholdelse af højspændingskabler.

Tilmeld dig nyhedsbrev fra Cabicon

Log ind

Oplever du problemer med at logge ind?
Tag kontakt til supporten.